Onsdag d. 25.04.2007 Posten kl. 20.00: Jeff Healey Blues Band
(US)(sponsoreret af Posten) - Entré kr. 270,-, Forsalg kr. 250,-, Club One
Pris kr. 200,- (gælder også til Blue Steel)

      Den canadiske guitarist Jeff Healey slog igennem med et brag med
debutalbummet "See The Light" fra 1988 og en uforglemmelig medvirken i
Patrick Swayze filmen Road House samme år. Jeff Healey blev med et slag en
af de mest succesrige blues/rock artister i verden Siden dengang har Jeff
Healey været et kendt navne af hele bluesfolket i Danmark. Jeff Healey
besøgte Danmark gentagne gange i 90'erne. København, provinsen, festivalerne
i Roskilde, Midtfyn, Langeland og Skanderborg.

      Jeff Healey er blind. Han fik kræft i øjnene som et-årig. Da han var
tre, fik han en guitar i julegave. Han fandt ud af, at det var lettest at
spille på guitaren, når den hvilede fladt på lårene, og den stil har han
holdt fast ved siden. "Det gør det muligt for mig at bruge alle fem fingre
på venstre hånd til forskellige slags vibrato," forklarer han. "Jeg laver en
masse vrid med min tommelfinger og bruger den til at ramme toner over og
under hvor man normalt kan nå. Jeg har prøvet at spille guitar på den
almindelige måde, men det føltes ikke særlig behageligt."

      På den næste plade " Hell to Pay" havde Mark Knopfler skrevet et
nummer og spillede med, og der var gæsteoptræden af både George Harrison og
Jeff Lynne. Alligevel skuffede pladen lidt, også salgsmæssigt. Jeff Healey
Band kom aldrig mere derop, hvor de startede. Inden for de sidste 10 år har
Jeff Healey sideløbende udviklet sin interesse for jazz og er blevet en
særdeles habil kornetist. En stil han dyrker med sit orkester Jeff Healey's
Jazzwizards, hvor han bl. a. har indspillet sammen med Chris Barber.

      Sideløbende turnerer han stadig med sit Jeff Healey Blues Band. Sidste
år var han for første gang i mange år i Danmark og spillede bl. a. til
Skanderborg festivalen, hvor han tog det samlede anmelderkorps med storm. I
efteråret blev Jeff Healey alvorligt syg af lungekræft og gennemgik en
omfattende operation i januar. Han er nu erklæret rask og ser frem til at
spille på bluesdagene.

      Onsdag d. 25.04.2007 Posten ca. kl. 22.00: Blue Steel - Entré kr.
270,-, Forsalg kr. 250,-, Club One Pris kr. 200,- (gælder også til Jeff
Healey)

      Blue Steel betegner sig selv som "Fyns hårdest arbejdende bluesband".
Som forsanger og bassist Ole Andersen udtrykker det: "Der er snart ikke det
skumle værtshus på øen, vi ikke har spillet på..." Og ganske rigtigt har
Blue Steel haft travlt i kvartettens 5 års levetid.

      Blue Steel har spillet på talrige værtshuse og til privatfester, samt
spillet opvarmning for bl.a. Popa Chubby, Walter Trout, Dave Hole, Georgia
Satellites o.m.a.

      Blue Steel spiller powerblues med udgangspunkt i f.eks Stevie Ray
Vaughan, Kenny Wayne Sheppard og Hoax. Dette krydret med en god portion Jimi
Hendrix plejer at få selv det mest kritiske publikum op af stolene og ud på
gulvet.

      Torsdag d. 26.04.2007 Dexter kl. 20.00: James Harman (US) - Entré/
Forsalg kr. 100,-.

      James Harman er en forrygende harpespiller og en ægte blues pioner,
der har delt scene med navne som Big Joe Turner, Eddie "Cleanhead" Vinson,
og John Lee Hooker

      I 80'erne og 90'erne slog Harman for alvor sit navn fast i USA, som en
af de store sangskrivere, sangere og mundharpespillere og har i sit band
"The
James Harman Band" haft prominente medlemmer som, Hollywood Fats, Kid Ramos,
Teddy Morgen, Jr. Watson og Gene Taylor. James Harman har gennem de sidste
40 år været blandt hovednavnene på bluesfestivaler verden over og samtidigt
været yderst produktiv på pladefronten. Første udgivelse kom i 1964 og det
er siden da, blevet til 30 udgivelser, hvor den seneste er "Side Dishes" fra
2006.

      Som backin' på sin Skandinavien-turné bruger James Harman endnu engang
Peter Nande Band, som han har arbejdet sammen med siden 2004. Peter Nande og
Ronni Busack-Boysen var i 2006 i USA, hvor Harman producerede cd'en "Big Boy
Boogie", der blev nomineret til en Danish Music Award Folk i kategorien
"Årets Danske Bluesudgivelse".

      Bandet består af James Harman - vokal og harpe, Ronni Busack-Boysen -
guitar, Peter Lapiki - piano/orgel, Henrik Poulsen - bas og Søren Poulsen -
trommer samt special guest: Peter Nande.

      Torsdag d. 26.04.2007 Posten kl. 22.30: Howard Tate (US) - Entré/
Forsalg kr. 150,- (gælder også til Henning Kaae Trio).

      Howard Tate er en ægte blues/soul-legende, der i 60'erne og 70'erne
henrykkede millioner af fans i USA og verden over med den ene store succes
efter den anden og kunstnere som Janis Joplin, B.B. King, Ry Cooder, Steve
Winwood, Al Green, Jimi Hendrix m. fl. indspillede hans numre. Med et
nærmest mirakuløst comeback efter at have været væk fra scenen i næsten 30
år viste det sig, at han ikke havde mistet sit gamle touch, at hans stemme
og musikalitet var intakt.

      Virkeligheden overgår altid fantasien, og historien om den 67-årige
amerikanske soul/blues sanger Howard Tate er lige så rystende dramatisk som
hans musik. I 1974 mistede han troen på musikbranchen og begyndte at arbejde
som forsikringsmand, så han kunne forsørge sin familie - kone og 6 børn. Men
da hjemmet i New Jersey nedbrændte, og et af børnene omkom, røg Tate ud på
en glidebane, blev dranker og kokainmisbruger og levede i ca. 15 år som
bums. Efter en "åndelig genopvågnen" i 1994 begyndte han som selvbestaltet
præst at hjælpe hjemløse, narkomaner og sindssyge, og ingen - hverken hans
familie eller tidligere musikpartnere - vidste, hvor han befandt sig. Alle
troede faktisk, at han var død.

      I 2001 blev Tate trods alle odds dog genkendt på gaden af en musiker,
som huskede ham fra gamle dage. Beskeden gik videre til Jerry Ragovoy, som
var Tates producer og medkomponist i den glade tid, og sjældent har en
cd-titel været mere dækkende: "Rediscovered". En omfattende turnévirksomhed
efter genopdagelsen bragte Howard Tate til Danmark i juni 2004, og
forbløffende nok var der ingen nævneværdig slitage at spore på hverken
stemmebånd eller indlevelse. Her stod en mand, som reelt havde "paid his
dues" - høstet sine erfaringer. Og på den hårde måde. Som tilhører sad man
med en fornemmelse af, at Tate i den grad havde længtes efter at optræde
igen. Det var, som om sjælens ulmende glød tændtes i det øjeblik, Tate stod
på scenen.

      Howard Tate's show blev optaget på Tunøfestivalen i 2004 og udsendt
sidste år på CD'en "Howard Tate Live" . CD'en er et festfyrværkeri af alle
hans klassiske hits med numre som Stop (indspillet af Jimi Hendrix), Ain't
Nobody Home (indspillet af B.B. King), Look At Granny Run Run (indspillet af
Ry Cooder) og Get It While You Can (indspillet af Janis Joplin). I efteråret
2006 kom "A Portrait of Howard" med gæsteoptræden af navne som Lou Reed og
med nye versioner af klassiske numre både af Randy Newman og Lou Reed.

      Torsdag d. 26.04.2007 Posten ca. kl. 01.00: Henning Kaae Trio - Entré/
Forsalg kr. 150,- (gælder også til Howard Tate).

      Henning Kaae har i mange år været en af det frodige bluesmiljø i
Svendborg bedste guitarister. Vi har i her i Odense til de månedlige
bluesjams på Dexter set Henning Kaae brillere på sin guitar i en stil, der
rummer elementer af Jimi Hendrix, Stevie Ray Vaughan og Buddy Guy. Henning
er simpelthen en fantasisk guitarist, der iøvrigt spiller i mange andre
stilarter end blues. Men her kan opleves med sit helt egen blues-rock power
trio.

      Fredag d. 27.04.2007 Dexter kl. 20.00: Fredrik Strand Halland Band
(N) - Entré/ Forsalg kr. 100,-.

      Hvorfor præsenterer vi en 13 årig norsk dreng på Odense Internationale
Blues Dage? Det kræver en nærmere forklaring. I august 2006 var vi nogle
stykker fra bluescirklen, der var taget til Notodden Blues Festival i norge.
Det er en festival, der samler over over 35.000 bluesfans og ubetinget
Europas største bluesfestival. Alle bands blev præsenteret direkte i norsk
tv og man kunne opleve store navne som gary Moore, Johnny Winter, Jeff
Healey, Fabulous Thunderbirds, Canned Heat og mange andre. Alle spillede to
numre hver til fjernsynet og så var der pludselig en lille dreng på 12 år,
der kom på scenen. Fredrik Strand Halland Band spillede to numre og publikum
var ellevilde og der var stor jubel. Det næste band kunne ikke rigtig komme
igang og det endte med, at Fredrik Strand Halland Band blev kaldt tilbage og
spillede 2 numre mere.

      Fredrik Strand Halland er født d. 21. november 1993 og trods sin unge
alder er Fredrik i besiddelse af et talent, som langt ældre og garvede
guitarister kan misunde ham. Foruden at være imponerende dygtig på sin
guitar ( med stor inspiration fra Stevie Ray Vaughan) viser han også gode
takter til at blive en habil sanger. Fredrik Strand Halland akkompagneres af
Jan Thue på trommer og farmand Frank Halland på bas.

      Fredag d. 27.04.2007 Posten kl. 22.30: Ike Turner and the Kings of
Rhythm (US) - entré/ forsalgspris kr. 200,- (gælder også til koncerten med
Thorbjørn Risager Blue 7).

      Vi fra Odense Blues Cirkel, der så ham i Chicago i 2001 fik en stor og
mindeværdig oplevelse med en legende, der virkelig forstår at give sig 100%.
Ingen havde på forhånd regnet med noget, men Ike overbeviste alle og tog
stikket hjem. Vi var alle enige om, at vi skulle have ham til at spille på
vores Internationale Blues Dage og det er så lykkedes i år. Men Mr. Ike
Turner er jo ikke en hvem som helst - som en ægte stjerne stiller han en
lang række krav til udstyr og transport. Transporten fra Kastrup lufthave
skal foregå i limousine og limousinen skal stå bemandet 24 timer i døgnet,
hvis Hr. Turner kommer i tanke om at han vil ud at køre. Så Postens big
boss - syvsover og bluesfan - har påtaget sig den store opgave i sin private
van, der vel er en slags "dansk" limousine". I kan roligt glæde jer til d.
27. april, hvor Ike og hans fantastiske ti-mands orkester - The Kings of
Rhythm optræder på bluesdagene. Koncerten er iøvrigt den eneste i Danmark -
og Ike Turner har netop i februar modtaget en Grammy i kategorien "Best
traditional Blues Album" for hans nyeste udgivelse "Rising With The Blues".
Ike Turner er en af bluesens og rockens største stilskabere, orkesterledere
og en ægte legende.
         Her er så hans historie:

      "Rocket 88" regnes af mange for det allerførste rock´n´roll-nummer.
Det blev skrevet af en 19-årig boogie-woogie-musiker og hans band The Kings
of Rhythm til deres første pladeindspilning i Sun Studios i marts 1951. Det
var B. B. King som introducerede den unge mand for Sam Phillips, skønt han
ikke havde et nummer at indspille - endnu. Men under den regnfyldte tur på
Highway 61 til Memphis, med udstyr og instrumenter spændt fast på taget af
bilen, slog lynet - og inspirationen ned. Den seje, nye Oldsmobile model
"Rocket 88" blev emnet og titlen på det historiske nummer. Rigtignok blev
bandets sanger Jackie Brensten og hans sideprojekt "The Delta Cats"
fejlagtig krediteret for sangen af Chess Records, som stod for udgivelsen.
Men de, der kan deres rockhistorie, ved, at det var "The Kings of Rhythm",
der indspillede nummeret. Den unge kapelmester i orkestret blev senere af
Little Richard omtalt som "The Man" og af selveste B.B. King blev han kaldt
"Den bedste kapelmester jeg nogensinde har set". Den unge mand var Ike
Turner.

      Da Ike Turner udgav sin jubilæumsplade "Here and Now" for nogle år
siden, var det hans første kommercielle udgivelse i 23 år. Den fik gode
anmeldelser og blev belønnet med en Grammy-nominering og en række andre
priser. Det som overraskede mange ved denne cd, var hans eminente håndtering
af boogiepianoet - Turner er jo først og fremmest kendt for sin guitar og
vibrator-arm. Men hans første læremester var faktisk den legendariske
boogiepianist Pinetop Perkins. Vi fra Odense Blues Cirkel oplevede i øvrigt
de to i en forrygende og historisk pianoduet på Petrillo scenen under
Chicago Blues Festival i 2001. Denne optræden blev heldigvis foreviget på
film i Martin Scorsese-serien "The Blues: Godfathers and Sons".

      Før han flyttede op ad floden til East St. Louis i 1954, arbejdede Ike
Turner som boogie-woogie-pianist i West Memphis' "blacks only"-klubber. En
ung, hvid lastbilschauffør plejede ofte at snige sig ind og gemme sig ved
pianoet for at studere Ikes boogie-stil. Den unge mand var Elvis Presley.

      Listen over kendte musikere, som har spillet sammen med Ike Turner i
forskellige sammenhænge, er imponerende. Elmore James, B.B. King og Buddy
Guy er bare nogen af navnene. Han har opdaget og givet en hjælpende hånd til
en lang række af legendariske blues-kunstnere, som Howlin' Wolf, Little
Walter, Muddy Waters og Little Milton.

      Janis Joplin opsøgte Turner for at få sangundervisning. Den unge Jimi
Hendrix spillede i The Kings of Rhythm i en periode inden blev fyret af Ike
på grund af sin uhæmmede brug af feedback. Et andet bemærkelsesværdigt
talent var Annie Mae Bullock, som Turner trænede, koreograferede og stylede.
Han skabte et helt nyt image til hende og forandrede lille Annie til Tina
Turner. Resten af The Ike & Tina Turner Revue er dels historie, dels legende
og dels myte.

      Turner indspillede plader med sig selv og andre under forskellige
navne: Ike & Tina Turner Revue, The Ikettes, Eki Renrut, The Kings of Rhythm
og en række andre pseudonymer. I årene 1951 til 1976 indspillede han flere
hundrede sange fordelt på dusinvis af plader, samtidig med at han turnerede
verden rundt med stor succes.

      Nedturen efter 1976 er velkendt og bl. a. dokumenteret i den
dramatiseredee Tina Turner-biografi "What's Love Got To Do With It?". Det er
en slem historie om vilde udskejelser, stofmisbrug og vold, men i
retfærdighedens navn skal det nævnes, at Tina offentligt tog afstand fra en
del af indholdet i filmen. Hun mente, den var for uretfærdig mod Ike, men
det ligesom overset i den mediestorm mod Ike, som filmen affødte.

      I løbet af denne periode mistede Ike Turner både sin familie og sin
formue - og endnu værre: Hans navn og rygte var ødelagt.

      - Tilsyneladende....

      For hans musik blev aldrig glemt, og da han forsøgte sig med et
comeback i halvfemserne blev han optaget i "The Rock & Roll Hall of Fame".
Samtidig fattede flere kendte hip-hoppere interesse for hans sange og
samplede dem til eget brug. Da Salt 'n' Peppa forvandlede Ike-sangen "I'm
Blue" til "Shoop" var hans karriere tilbage på sporet. Men alligevel
oplevede han et nyt tilbageslag da han udgav selvbiografi "Takin' Back My
Name" i 1999. Bogen, som skulle rette op på hans ødelagte rygte, nåede
aldrig ud til de store læserskarer. Det blev en historie om
promo-eksemplarer, der ikke kom i tide, bestillinger der aldrig blev sendt,
aflyste boghandler-præsentationer og ti tusinde af eksemplarer, der samlede
støv på lagre i New York. At bogen blev udgivet på London forlaget Virgin
Publishing samtidig med at Virgin Records var i færd med at promovere Tina
Turners sidste megahit "Twenty Four Seven", skulle i følge forlaget ikke
have noget med sagen at gøre. Samtidig kom filmen "What's Love..." frem igen
og Tina tog ud på sin sidste rigtige og meget sucsessrige turné (der ikke
havde noget at gøre med hendes optræden i parken i 2005), mens Ikes
selvbiografi fik lov at dø i stilhed.

      Men boogie-veteranen fra Clarksdale gav ikke op. Han søgte tilbage til
ungdommens rødder og genoplivede "The Kings of Rhythm". I en alder af 69
genindspillede han "Rocket 88". For rigtig at slå fast hvem som er, var og
altid vil være THE MAN, indspillede han også vokalen selv. Og endelig, som
hovedattraktionn på "Memphis In May" -festivalen i 2000, kunne han igen
kunne lede "The Kings of Rhythm" på scenen. Denne gang både på vokal, piano
og vibrator-arm ...

      Siden har det gået slag i slag med turnéer, tv-optrædener og flere nye
successer med andres coverversioner av hans sange. "I'm Blue" fik sin tredje
renæssance da den i 2003 blev indspillet af japanske 6,7,8&9 og havnede som
filmmusik til Tarantinos Kill Bill.

      I dag som 75 årig er Ike Turner særlig optaget af forholdene for
storbyungdommen, og er stærkt engageret i "The Blues in Schools Program". At
sige at Ike Turner er tilbage, vil være at overse den indflydelse han har på
blues- og rockmusikere den dag i dag. Han har været her hele tiden - i kraft
af sin musik og påvirkning

      Fredag d. 27.04.2007 Posten ca. kl. 01.00: Thorbjørn Risager Blue 7 -
Entré/ Forsalg kr. 200,- (gælder også til Ike Turner & The Rhythm Kings).

      Thorbjørn Risager Blue 7 er et 7-mands Rhythm & Blues orkester, dannet
i 2002.
      Bandet blev hurtigt et af de hotteste blues navne på den danske live
scene, ikke mindst på Kbh's Bluesbar Mojo, hvor bandet gang på gang har
leveret et forrygende liveshow for fulde huse. Her i Odense har de ligeledes
adskillige gange begejstret de lokale bluesfans på Dexter. Bandet spiller
både originalt materiale, og nye arrangementer af gamle R&B klassikere.
Stilen er inspireret af 1950'ernes og 60'ernes R&B, krydret med en god
portion New Orleans Secondline. Thorbjørn Risager har efter utallige
koncerter i hele Skandinavien slået sit navn fast som en af Danmarks bedste
sangere. Han er blandt andet sanger i Frank Zappa Live Event og Bonemachine
(Tom Waits-fortolkninger).

      Bandet består af fremragende og erfarne musikere, alle med et højt
teknisk niveau, men det mest afgørende er den store sjæl og nerve alle
bidrager med. På Copenhagen Blues Festival 2005 blev Thorbjørn kåret som
Årets Danske Bluesnavn. Deres nyeste CD "From the Heart" (produceret af
Billy Cross) kom I efteråret 2006, og bør sende dem mange trin videre i
deres karriere. Den er ubetinget et af sidste års bedste danske
bluesudgivelser og har allerede høstet anmelderroser I bluesmiljøet over
stort set hele verden.

      Besætningen er Peter Kehl - trompet, Emil Balsgaard - piano og orgel,
Kasper Wagner - tenor og altsax, Martin Seidelin - trommer, Søren Bøjgaard -
bas, Svein Erik Martinsen - guitar og Thorbjørn Risager - vokal og guitar.


      Fredag d. 27.04.2007 Odense Musik bibliotek kl.17.00: "Blues er en
Følelse", Foredrag og intim koncert ved Dan Klarskov, entré kr. 65,-.

      I dette foredrag giver Dan Klarskov sin egen personlige fortolkning og
definition af bluesmusikken. Det bliver til en spændende rejse rundt i
genren og dens historie. Blues-træet deles op i 10 grønne grene, og på den
måde oplever du, hvor bred og betydningsfuld blues musikken har været. Efter
foredraget er den efterfølgende solo koncert, en perfekt afrunding på 1½
time i bluesmusikkens tegn.

      "Aftenen med 'Blues er en følelse' var en god kombination af foredrag
og koncert -
      jeg gik hjem med en større forståelse af Blues, stof til eftertanke og
en god koncertoplevelse rigere." - Nik Rønkvist, Bibliotekar.

      Biografi: Dan Klarskov - Født 18. februar 1969 i København -
Guitarist, sanger og sangskriver - Har udgivet: Dan Klarskov & The
Honeydrippers, Clearwood Records 1998,
      The Blues Is a Feeling, Clearwood Records 2001 og Blues at Dexter,
Clearwood Records 2006.


      Lørdag d. 28.04.2007 Posten kl. 10.00: Blues Brunch m/ Working Mojo og
gæster - Entré/ Forsalg kr. 150,- .

      Lækker Bluesbrunch, hvor du kan til maden kan opleve bluesdage
veteranerne Working Mojo sammen med en række gæster. Kernen i Working Mojos
repertoire er den super-svingende Chicago blues krydret med forskellige
bluesstilarter fra super jumpin' boogie woogie til tårepressende slowblues.
Det er kendetegnede for Working Mojo's koncerter, at spilleglæden og
dynamikken kommer i første række, så sveden ofte må tørres af panden.
Working Mojo's mission er klar og tydelig: Hver eneste koncert skal give
gæsterne en uforglemmelig oplevelse.

      Lørdag d. 28.04.2007 Dexter kl. 20.00: Spoonful of Blues (N) - Entré/
Forsalg kr. 100,- .

      Spoonful of Blues kommer fra Notodden - en lille by i Telemarken ca.
120 km sydvest for Oslo. Notodden er samtidig byen , hvor Europas største
bluesfestival afholdes i starten af august. Op mod 30.000 mennesker sætter
denne lille by på den anden ende i en hektisk weekend. Odense Blues Cirkels
formand var sidste år til festival og løb ind i arrangørerne, der samtidig
viste sig at være musikere i et festivalens fedeste norske bands. Tanken var
nærlæggende og Spoonful of Blues blev selvfølgelig inviteret til dette års
bluesdage.

      Spoonful of Blues er inspireret af de direkte og hypnotiserende
grooves og rytmer, der kendetegner musikken fra Mississippis såkaldte "hill"
omåde. En musik vi kender fra R.L. Burnside, Junior Kimbrough og Kenny
Brown. Samtidig får de elegant lagt reminiscenser af både norsk kultur og
vestafrikansk musik ind i en musik, der er baseret på "hill" groove men også
rummer elementer af funk, R&B, rock og rap. Spoonful of Blues er topmusikere
med en lang erfaring og består af Jostein Forsberg (direktør for Notodden
Bluesfestival) på sang og harpe. Morten Omlid spiller guitar og er til
daglig leder af Norsk Blues Union. Jens Haugen spiller bas og er en dreven
veteran fra den norske bluesscene siden tresserne. Yngstemanden Øyvind
Kløverød spiller trommer. Spoonful of Blues har udgivet to CD'er, hvoraf den
seneste er "Chasin' That Devil's Music" fra 2004.

       Lørdag d. 28.04.2007 Posten kl. 22.30: The Duke Robillard Band (US) -
Entré/ Forsalg kr. 200,- (gælder også til Working Mojo).

      Duke Robillard har i de senere år opnået status som bluesens måske
bedste guitarist. Foruden at være fast guitarist for Tom Waits og
producere/medvirke på et hav af plader (bl. a. hos Bob Dylan) har han sit
eget band og i år blev blev hans seneste CD "Guitar Groove-a-Rama" nomineret
til en Grammy i den kategori Ike Turner vandt, nemlig "Best Traditional
Blues Album".

      Duke Robillard startede sin karriere tilbage i tresserne, hvor han
grundlagde mini-big bandet "Roomful Of Blues", som vakte stor jubel på
bluesdagene tilbage i 2004 med deres karakteristiske swingende jump-blues
stil. Han ledte bandet gennem mere end tolv år indtil han i 1979 blev
guitarist for Robert Gordon, som efterfølger for Link Wray. I 1981 gik Duke
Robillard solo og i årene efter udsendte han en lang række albums, der
etablerede ham som bluesmusikens måske bedste og mest vidtspændende
instrumentalist. Ved de årlige Blues Awards (bluesens Grammy) har han
således vundet kategorien "Best Blues Guitarist" i årene 2000, 2001, 2003 og
2004. I år er han igen nomineret. Han har på sine utallige solo-albums
dyrket genrer som blues, rockabilly, jazz, rock og skabt sin egen helt
unikke fusion indenfor American Roots Music.

      Han var han i en længere periode i halvfemserne en af de guitarister,
der erstattede Jimmie Ray Vaughan i Fabulous Thunderbirds. Sideløbende er
Duke Robillard en uhyre efterspurgt sessionguitarist og en anerkendt
producer, der på det seneste har produceret (og spillet på) plader med Jay
McShann, Jimmy Witherspoon, Billy Boy Arnold, Pinetop Perkins, John Hammond
og den nyligt afdøde Ruth Brown.

      Når vi skal opleve The Duke Robillard band på bluesdagene kan vi
forvente en sand musikalsk oplevelse med et tight, professsionelt og
swingende band, der med udgangspunkt i den rene blues fra den sidste plade
leverer et topprofessionelt show med en helt unik guitarist i hovedrollen.
The Duke Robillard Band består af: John Packer - bas, Mark Teixeira -
trommer, Doug James - barytonsax, Bruce Bears - piano og orgel samt
naturligvis Duke Robillard selv på guitar og vokal.


      Lørdag d. 28.04.2007 Posten ca. kl. 01.00: Working Mojo - Entré/
Forsalg kr. 200,- (gælder også til The Duke Robillard Band).

      Working Mojo har gennem lang tid opbygget et ry som et storswingende
blues-band, der i de senere år er blevet fantastisk tighte og
sammenspillede.

      De er fast orkester på Internationale Bluesdage, hvor de har spillet
de sidste syv år. Rent musikalsk spiller Working Mojo en blanding af de mest
swingende blues-stilarter, nemlig Chicago, Texas samt West Coast blues.
Bandets repertoire er en blanding af egne numre samt deres egne
fortolkninger af mere eller mindre kendte numre fra den gamle
blues-skattekiste. Hvad angår de musikalske påvirkninger kan bl.a. nævnes:
Duke Robillard, Ronnie Earl, Kim Wilson samt B.B. King. Kendetegnede for
bandet er spilleglæden og dynamikken, der betyder, at en aften med Working
Mojo altid bliver en god aften. Selveste Bruce Iglauer fra det legendariske
bluespladeselskab Alligator har hørt Working Mojo's CD "Live at Dexter" og
skriver bl. a. : "Done with good taste and energy....A really good bar
blues/soul band with some fine musicianship. Thanks for the good music."

      Working Mojo er: Ebbe Johansen - vokal og harpe, Martin Kleiner -
guitar, Lars Sørensen - piano og orgel, Anders Wraae - bas og Thomas
Ditlevsen - trommer.